Den 14. februar - Jaaaa endelig kom vi til Vietnam - det havde vi glædet os til længe, men desværre var vejret ikke meget bedre her end i Kina - øv! Vi fløj til Hanoi fra Hong Kong og havde bestilt et visa på nettet og fik det så da vi kom til Hanoi Lufthavn - slet ikke lige så svært at få fingrene i som det kinesiske visa - dejligt! Vi fandt efter rigtig meget besvær et hotel, vi kunne bo på 2 nætter, hvilket også var den tid vi skulle bruge i Hanoi - bare super! Om aftenen tog vi ud og spiste Döner Kebab - ja, det har de over det hele i Hanoi, og det smagte sååå godt, for i modsætning til kineserne kan vietnameserne finde ud af at lave rigtig brød og baguette - så slut med dampet brød til os! Vi skulle hæve penge i lufthavnen, og noget af et chok ramte os da vi så hvilken uduelig høj valuta Vietnam har (1 kr = 3800 dong) så da hæveautomaten kun kunne give os 2 millioner ad gangen så måtte vi gå i banken og hæve 7. Millioner - det var virkelig underligt at bede bankmanden om at trække 7 millioner på kortet!! Desuden skulle vi også til at vænne os til, at de her ikke forstod kinesisk, hvilket vil sige, at vi var HELT på bar bund igen, hvilket er ret irriterende, når man er vant til at kunne klare sig og snakke med de lokale - for de kan ikke mere engelsk end kineserne kan og oveni er de utroligt nok lige så dumme som kineserne nogle gange, og meget mere ubehøvlede, hvilket chokerede os lidt!
Den 15. Februar kl. 07.00 om morgenen hørte vi nogle velkendte stemmer nede fra receptionen - danske stemmer, så vi skyndte os ned og dér stod Mathilde og Mads, som lige var kommet ind med tog fra Kina. Det var super dejligt at se dem igen. De havde været et smut i Tibet, så der var mange historier at fortælle om begge rejser. Vi tilbragte dagen sammen og fik set alt der overhovedet kunne ses i Hanoi - vi så et tempel, en kæmpe hellig udstoppet skildpadde, den store sø, en stor kirke, silkegaden og til frokost spiste vi en traditionel vietnamesisk ret på en gammel familierestaurant, som var en fiskeret med masser af krydderier og grøntsager og nudler - det var den eneste ret restauranten serverede og indtil videre også min yndlings vietnamesiske ret! Om aftenen tog vi til noget så vietnamesisk som et vanddukketeater! Man sad i en sal der lignede en almindelig teatersal og i stedet for en scene var der et basin, hvor der blev fremvist ca 10 små historier vha. Dukker. Det var meget traditionelle og kulturelle historier f.eks. Om fiskeri, landbrug og kongen og det var et super fint show!
Stemmelæggerne sad på en scene ovre i det ene hjørne og dukkeførerne stod inde bad nogle forhæng i vand til livet. Desuden er der ikke noget at sige til, at Hanoi er den by i verden med flest motorcykler - omkring 3 millioner styks, for de er godt nok overalt og trafikken ligner kinesisk trafik meget - hvilket er 'kig dig for, løb og regn med den anden stopper'.
Den 16. Februar havde vi alle 5 bestilt et Cruise til Halong Bay, som skulle være et af Vietnams must-see-vidundere. Så vi tog taskerne på ryggen og en tur til Halong. Sammen med omkring 30 andre hyggede vi os super meget på båden i det utrolig flotte landskab med klipper, regnskov, drypstenshuler samt kajaking, karaoke-sang, stoledans og fiske-spisning. Det var ret tåget, koldt og regnende, men vi formåede at hygge os alligevel - vi har jo også efterhånden vænnet os til vejret.. Og også med undtagelse af Mads, som lå syg i kahytten hele turen - øv!
Da vi morgenen efter - den 17. - havde spist morgenmad, sejlet mere rundt og spist frokost, kom vi på en spontan ide, om vi ikke skulle tage en bus til Ninh Binh fra Halong, så vi spurgte restaurantsejeren om han kunne arrangere det - og selvfølgelig kunne han det (for 250.000 pr. person - jeg vænner mig aldrig til den valuta!) og en time senere var vi på bussen til Ninh Binh syd for Hanoi. Om aftenen ankom vi til Ninh Binh, hvor der stod en engelsktalende hotelvært og tilbød os et hotelværelse - familie deluxe for 3,5 amerikanske dollars pr. Nat - det var jo næsten for godt til at være sandt! Men det var skam sandt - og rigtig fine værelser og hotel. Da vi kom, gik vi ud og spiste på et 'arbejderkøkken' som vi har spist meget på i Kina også, som er de steder de lokale også spiser = billigt og ok mad. På vej hjem kom vi tilfældigvis forbi et vietnamesisk bryllup og blevet inviteret inden for i festteltet og fik serveret snacks, te og vin - og så var vi ellers festens midtpunkt - og der var flere ved selskabet der var forbavsende gode til engelsk! Men at være udlændinge til en bryllupsfest har åbenbart sin pris, så gommen bad os pænt om at stille os op foran alle og synge en sang på den fine karaokemaskine! Så skulle der tænkes hurtigt, hvilken sang kunne vi alle udenad + det skulle være noget med kærlighed. Vi endte op med 'mamma mia' af ABBA fordi det er den vi har optrådt med adskillige gange på skolen i Tianjin og selvfølgelig skulle det være den! Gommen blev så glad og han fik lov at synge med, der blev klappet i takt til skønsangen og efter vi var færdige var der stående bifald og så stod de ellers i kø for at få lov til at synge endnu flere sange sammen med os, hvilket endte ud i en god gang Britney Spears! Vi blev lidt tid indtil vi skulle hjem og i seng, for vi skulle tidligt op og på tur dagen efter!
Den 18. Februar stod vi op for at tage på tur i den vietnamesiske countryside og smukke natur - og dette skulle da gøres på intet mindre end scootere - endnu en gang! Denne gang var vi trænede, men Mads og Mathilde skulle lige overvinde lidt inden de ellers også glædeligt drønede ud af landevejen på de små tunede maskiner! I dag regnede det også - men på tur, det skulle vi! Vi kørte ud til Tam Coc, som er et naturreservat, hvor man sejler i små både på en smal flod i et landskab med flotte klipper, regnskov, rismarker og folk derpå samt drypstenshuler under klipperne. Det var så flot og dem der styrede bådene roede med fødderne! Det var sjovt at se på, og de må godt nok have nogle muskler i de ben! Ude på countrysiden oplevede vi, at de omtalte os på fransk, snakkede fransk til os og at menukortene også stod på fransk hvilket stadig er noget der hænger fast fra kolonitiden - det samme gør deres evne til at lave baguette - dejligt! Da vi var færdige var vi våde og kolde, men vi var slet ikke færdige med at drøne rundt på scootere, så vi kørte ud til en pagode og så den og så kørte vi ellers rundt off-road og så rismarker og kom forbi endnu et bryllup samt så små landsbyer, hvor de levede sammen med høns, grise, geder, køer osv. Vi har desuden erfaret, at der er rigtig rigtig rigtig mange mus og rotter i Vietnam over det hele - pisse ulækkert, og det har været overalt de steder vi har været.
I skrivende stund sidder jeg i en sovebus mod Hoi An, som ligger midt i Vietnam på vores rute med mod varmen, hvor vi skal tilbringe nogle dage, samt besøge de omkringliggende byer Da Nang og Hue, og der skulle vi gerne være fremme i morgen middag. Det er dejligt, at vi ikke er afhængige af billetter og bestemte tidspunkter vi skal afsted på ligesom vi var Kina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar